Siden sidst..

Mit sidste blogindlæg
Mit sidste blogindlæg er skrevet 14. maj 2009, hvilket jo må siges at være noget siden og mange begivendheder har fundet sted, så det er ikke fordi jeg intet har haft på hjertet. Jeg har været lidt i tvivl om jeg skulle skrive de indlæg færdige jeg har haft i tankerne eller om jeg bare skulle starte fra dags dato. For at komme igang igen med at blogge er jeg kommet frem til, at jeg for min egen skyld vil jeg bruge dette indlæg til kort at ridse den forgangende tid op.

 24. maj 2009 – tøse brunch
Tradition tro har jeg et par gange om året tøserne samlet, vi mødes hygger, snakker og har det sjovt. Denne gang var det også for, at sikre mig at vi alle fik ses engang før Emma skulle komme til verden, for vi ved alle at når man først har fået børn kan der hurtigt gå et ½ år før man ses med veninderne. Jeg havde som altid lavet for meget mad, men vi havde en super hyggelig dag. Tøserne havde samlet ind til en bog “vidunderlige uger”, om barnets udvikling, så hvis der især i Emma’s indlæg er refereret til stormfuldeperioder osv. er det på baggrund af denne bog.

De næste 15 dage..
Lider jeg lidt i sommervarmen med vand i fødderne, det er som at have elefantfødder. I weekenden den 6.-7. juni bliver, Claus og jeg enige om, at hvis vi skal nå at køre en tur op af strandvejen bare som kærester, skal det være nu – en tradition fra siden vi bare var venner. Om lørdagen var det ellers meningen, at vi skulle til
koncert med Tiesto i Forum, vi vælger at aflyse, set i bagspejlet var det jo nok meget klogt, da Emma jo melder sin ankomst før forventet. Om søndagen den 7. juni stemmer vi til Europa-parlamentet, her siger damen ved skrænken, “nå det er da lige op over”, og jeg svare “nej der er længe til endnu..”

Emma kommer til verden 8. juni 2009
Klokken 03 om morgen går vandet og ca. 9½ time senere kommer Emma til verden, efter en fantastisk nem og dejlig fødsel. Vores lille Nøf vejer 3060g og er 50cm lang. Det er dejligt, at bliver mor – tror det er den største oplevelse i ens liv. Den næste tid er præget af baby og livet som familie. (dette har jeg postet masser om i indlæg på Emma’s blog, men vil måske på et senere tidspunk blogge lidt om tankerne om at blive mor)

Mine forældre har sølvbryllup 23. juni 2009
For 25 år siden blev min forældre gift på Glostrup rådhus – vi alle tre sagde ja til hinanden. For, at fejre mine forældres sølvbryllup havde jeg allieret mig med venner og familie for at stable et morgenarrangement sammen, der blev lavet æresport, dækket borde og gjort klart til morgenmad. Kl. 7.00 samles venner og familie uden foran deres hjem til hornmusik og hurra. Om aften var vi samlet til fest med lækker mad. Til midnat synges der fødselsdagssang for mig..

Den 24. juni 2009
Er det min fødselsdag, Claus griller og mine forældre er på besøg – så er man endnu engang blevet ældre og i skrivende stund er der jo kun en 4+ måneder til jeg fylder igen, de 30 nærmere sig.

De kommende måneder går med at holde barsel, lære Emma at kende og bare nyde tiden. Vi starter i mødregruppe, går til babysvømning, tager i babybio og hygger os med leg og hvad vi nu kan finde på, jeg indrømmer dog også gerne at jeg ryger lidt i et barselshul hvor jeg ender med at gå lidt i stå. I juli er Claus og jeg til Metallica koncert i Forum, en super fed koncer og i slutningen af august overnatter Emma ude for første gang så vi, Claus og jeg tager på kæreste date med bif og MCDonals (lige som i gamle dage).

Emma Kalas 19. september 2009
Vejret er perfekt, vi har samlet familie og venner for at fejre Emma og hendes navn. Vi knokler med at lave maden selv, men personligt syntes jeg det er super hyggeligt og så ved man at det man har lavet er godt. Det er en rigtig hyggelig dag og alle ser ud til at hygge sig. Emma får super mange gaver.

Ferie til Grand Canaria
Den 24. oktober til 31. oktober 2009 går turen til Grand Canaria sammen med mine forældre, det var en lækker uge  med godt vejr og ingen planer, vi gjorde som vi havde lyst til. Vi tog på en del ture og så øen, men i et stille og roligt tempo så vi fik slappet af. Om aften gik vi ud og spiste, nogle middage var bedre end andre – men alt i alt en lækker, tiltrængt ferie.

December og farvel til år 2009
Tiden går og det er blevet december. Lille juleaften holder vi herhjemme sammen med mine forældre til almindelig hverdags mad og ren hygge. Juleaften var vi i Frederikssund hos Betty og Anders til den store julefest med lækker mad, juletræ og masser af gaver – alle mere eller mindre til Emma. 2. juledag holdt vi frokost med den Lehmann’ske familie herhjemme. Nytårsaften skålede vi traditiontro nytåret ind sammen med familien om dagen, og til aften kom Amalie, Michael og Karsten til god mad og hygge. Emma hoppede ind i det nye år med mig og fik en tår Champange med sin far.

Det nye år
Et nyt år betyder 365 dage til nye udfordringer, oplevelser og hyggestunder med familie og venner. Det nye år betyder også for mig at min barsel er ved at være over, i skrivende stunder er der under 14 dage tilbage (skal retur 1. marts), men jeg har kun budt det nye år velkommen. Claus og jeg skal fejre 1. års bryllupsdag og Emma skal holde 1. års fødselsdag – så år 2010 betyder også at vi kan gøre en masse ting sammen for første gang.

Det var et kort oprids, jeg har oplevet mange flere ting, vi har været til barnedåb hos Lilli, Julia fødselsdag hos min mor, far, kusine, onkel, Sarah og Kenneth. Vi har været ude hos gode venner, holdt flere tøseaftner, været kærster, og bare vænnet os til at være en familie. Fremover vil jeg forsøge at få blogget når jeg har noget på hjertet.

This entry was posted in Personligt. Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>