Gode opskrifter

Lækker pastasalat
Fuldkornspasta – koges til al dente og skylles i koldt vand (må ikke stå i vandet)
Blandes så med:
Skrællet agurk (fjern indmaden ellers bliver den våd)
Gullerødder
Majs
kidney bønner
Pebberfrugt
Feta
Tomater
Og så syltede hvidløg hvor du bruger lagen herfra som dressing (valgfri mængde)

Focaccia brød – 1 stort brød

1 liter vand
25 g gær
1 spsk groft salt
1 spsk raps – eller olivenolie
200 g italiens durummel
ca. 1 kg hvedemel

Til oven på brødet
1 spsk raps – eller olivenolie til pensling
1 spsk groft salt
1 spsk tørret rosmarin

Vandet skal være kogt og afkølet til ca. 37 grader. Hæld vandet i en stor skål el. røremaskine og opløs gæren heri. TIlsæt salt og olie og rør først durummel og dernæst hvedemel i, lidt af gangen. Rør dejen i ca. 10 minutter – indtil alt melet er brugt og dejen er klistret.
Stil dejen tildækket et lunt sted og lad den hæve ca. 45 minutter. Rør i dejen med en ske så den falder sammen.
Lad dejen hæve i yderligere 45 minutter. Still ovnen på 250 grader.
Hæld dejen i en bradepande på ca. 30 x 40 cm beklædt med bagepapir. Drys lidt mel på dejen og stræk den så den fylder formen ud.
Lad dejen hæve tildækket, indtil ovnen er varm. Pensl med olie og prik huller i dejen. Drys med groft salt og rosmarin. Bag brødet ca. 25 minutter.

Brødet kan hæve koldt natten over – i så fald brug koldt vand og den halve gær

Pandekager
Ingredienser:
150 g hvedemel (ca. 2½ dl)
4½ dl mælk
3 æg
½ tsk groft salt
50 g smør

Fremgangsmåde: Pisk melet sammen med halvdelen af mælken til en jævn blanding. Tilsæt resten af mælken, æg og salt – og pisk det hele godt. Smelt smør i en stegepande og kom det i blandingen. Bag tynde pandekager på en rigtig varm stegepande. Brug ½ – ¾ dl dej pr. pandekage.

OBS: kan sagtens bruge mindre smør i dejen. Jeg tilsætter typisk lidt vaniliesukker. Der skal ikke bruges smør på panden under bagning.

Nemme boller – hvis der er under ½time til gæsterne kommer
Ingredienser:
2dl lunken vand
50 g gær
½ dl olie
1 tsk salt
3 dl mælk
800 g hvedemel
1 æg til pensling

Fremgangsmåde: Hæld det lunkne vand i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt resten af ingredienserne dog kun halvdelen af hvedemelet. Rør det hele godt sammen og tilsæt da lidt efter lidt resten af melet. Ælt dejen ud på bordet og form den til 16 boller. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem hæve i 15 min. Tænd ovnen på 225 grader. Pensl bollerne med ægget og bag i ovnen i 10-12 min.

Obs: er bedst lige når de er blevet bagt. Dejen er lidt sej pga. lidt væske i forhold til mængden af gær/mel.

Italienske durumbrød (2 brød)
Indgredienser:
7 dl vand
50g gær
2 spsk olie
2 tsk salt
400g durum mel
600g hvedemel

Fremgangsmåde: Opløs gæren i lunkent vand, øvrige indgredienser tilsættes. Dejen æltes mindst 8 minutter (dejen skal klæbe en smule til hænder). Dejen skal hæve tildækket i ca. 30 minutter. Herefter formes dejen til 2 brød. Brødene vendes i durummel, lægges på en bageplade (med bagepapir), og efterhæver tildækket i ca. 30 minutter. Rids brødene med en skarp kniv og bag brødene i en forvarmet ovn 220 grader (200 grader ved varmluft) i ca. 20-25 minutter.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>