-
Recent Posts
Recent Comments
- Christina Broch (Kiras mor) on Sommerfest i Emma’s vuggestue med kagekonkurrence
Archives
Categories
Meta
Wuf Wuf
Wuf Wuf, jeg er blevet overtalt til at få hund
Claus har længe snakket om gerne at ville have en hund. Og har egentlig et stykke tid syntes det var en god ide, både for selskabets skyld, men tænk hvis det også var et spark i rø… til at komme udenfor. Forleden søgte vi for sjov på racen Chinese crested/powder puff, og faldt over en Kennel på Bornholm, der havde fået hvalpe den 4. december 2007.
www.samolon.dk/hvalpe (her kan mor og far til Diablo ses)
Vi kunne ikke undgå at falde for Diablo
![]()
![]()
Vi skrev til dem at vi var intresseret og nu skal vi så have hund..
Så håber vi bare bolig situationen snart løser sig, så vi ikke skal bo på to adresser.
Glæder mig helt vildt, det er en dejlig race med et godt sind og så er den allergi venlig ![]()
Hvornår vi kan få den hjem, finder vi ud af i starten af februar måned.
Her ses Diablo 6 uger gammel
![]()
Læs evt. Claus indlæg om samme sag på www.munchen.dk
Posted in Personligt
Leave a comment
Velkommen år 2008
Så er det nye år skudt i gang, og jeg byder det velkommen med dets udfordringer.
Juleaften holdt jeg i familiens skød, hos min onkel. og 2. juledag hos mine forældre. Det var nogle hyggelige dage, med god mad – og så fik jeg gode gaver, alle nogle jeg havde ønsket mig.
![]()
Nytårsaften holdt jeg sammen med Christine, hjemme hos Kristina og Steen. Vi fik lækker mad og snød hinanden i musik quiz. Nytårs hattene for året før blev genbrugt og Kristina og Steen fik aben og skal passe på dem til næste år
![]()
Nu skal jeg tilbage på jobbet, og skal starte i ITST’s administrationsafdeling, hvor jeg først skal være i service, som indebære reception, post indkøb, mv. Det ser jeg meget frem til.
Når jeg ser tilbage på år 2007, og skal gøre en status, har det været et år præget af både gode, positive oplevelser, men desværre også hårde, og kedelige hændelser. Året startede turbulent, men med hjælpe fra gode venner kom jeg igennem og videre.
I februar måned mister jeg og min familie desværre min mormor, det var hårdt og uventet. Jeg savner hendes kødrand og vores hyggestunder med kortspil, men heldigvis har jeg mange gode minder.
I årets løb har der været mange gode stunder sammen med venner og familie. Og til alle jer kan jeg kun sige jeg elsker jer, og værdsætter hver en stund med jer. Tak for jeres måde at være på, jeres tid til samvær, og jeres støtte.
I sommeren, dukker kærligheden frem, Claus (en af mine bedste venner igennem små 9 år) og jeg beslutter, at vi skal forsøge os som kærester, og tager chancen, vi flytter tidligt sammen hjemme hos Claus. – den kærlighed, den kærlighed
(jeps den er indforstået)
Claus – jeg elsker dig af hele mit hjerte, og du er og bliver mit tigerdyr
Tak for år 2007 og velkommen år 2008
Posted in Personligt
Leave a comment
Studietur til Bruxelles
2/12-07 – Så køre bussen
I forbindelse med EU undervisning på Niels Brock, er jeg taget med holdet på studietur til Bruxelles i 5 dage.
Bussen kørte fra Nørreport kl. 6:30 søndag morgen, så jeg var tidlig oppe, og havde ikke fået meget søvn. Claus kørte mig til bussen.
Turen med bussen var sat til at vare ca. 12 timer, med ankomst ved 19. tiden. Dog blev vi forsinket undervejs, pga. et trafikuheld, så vi holdt på en resteplads næsten 1½ time, det var øv. Buschaufføren, fandt en anden vej, via. noget landevej, så vi var på vejen igen. Turen gik med et par film, lidt guf og hjemmesmurt madpakke, samt en lur undervejs
. Vi ankom til hotellet ca. 3 timer senere, så jeg var godt træt og grydeklar – og havde ondt alle vegne.
3/12 – så begynder programmet
Programmet startede kl. 8:00, med sightseeing rundt i Bruxelles med bus, turen gik blandt andet til Atomium, Kongepalæet, og Grand Place fordi Manniken Pis m.v. (billeder følger)
Efter frokost skulle vi til vores første foredrag i Kommissionen, om EU historie og Kommissionens funktion i EU.
Om aften var der fællesspisning, på en restaurant med Ta’selv af både mad og drikke. Maden var nogenlunde, men det var super hyggeligt, på vej tilbage til Grand Place, var der fællessang i bussen. Vi endte på en lokal cocktail bar, Musikken var fin, og alle morede sig, men jeg må sige drinks kunne de ikke lave. Aften/natten sluttede kl. 3
4/12 – Besøg i Ministerrådet og hos Regionsudvalget
Vi startede dagen kl. 8:00, med et besøg i Ministerrådet, hvor vi hørte et foredrag om rådets rolle og deltagelse i processerne i EU. Efterfølgende gik turen til Regionsudvalget, med et foredrag på engelsk om udvalgets arbejde i EU, blandt andet om de lokale myndigheders indflydelse i EU. Det faglige program sluttede her kl. 15, så det er tid til shopping mv.
Nu sidder jeg så her og blog’er og om lidt skal vi ud og have lidt frokost og shoppe. Planen er at en del fra klassen mødes senere til aften og nok ud og have en lille en
– og det er der god lejlighed til, da det faglige program først starte i morgen den 5/12, efter frokost.
Resten af turen må jeg blogge om når jeg kommer hjem (og ja for den skarpe læser har jeg ikke lige nået det)
![]()
![]()
Posted in Personligt
Leave a comment
Tilbage på skolebænken
Så er mit elevforløb i IT- og Telestyrelsens Ledelsessekretariat og Direktion overstået og jeg skal tilbage på skolebænkens 3. og sidste periode.
Jeg skal være på skole den næste måned og skoleopholdet byder blandet andet på en studietur til Bruxelles.
Elevforløbet i ledelsessekretariatet og direktionen, har været blandet fornøjelse, jeg har lært en del og de har været søde og venlige, men jeg føler ikke jeg er blevet inddraget nok og taget hånd om. Og det har været ærgerligt og kørt mig letter ned – er blevet letter inaktiv, men nu starter jeg på en frisk
Fredag var der “afsked” og mine kollegaer havde sørget for hygge og havde købt en blomst til mig og skrevet en sød hilsen. Super sødt af dem.
Når jeg kommer tilbage fra skole og tilbage på arbejdet igen skal jeg til administrationssekretariatet, bestående af service, personale og økonomi, det glæder jeg mig til og der skal nok blive gode udfordringer, kan jo ikke lægge to og to sammen.. jeg har samtidig også kun små 8 måneder tilbage af min uddannelse, og jeg glæder mig til at være udlært, men samtidig er det jo også meget godt at være elev. Det er, letter at komme uden om fejl, men undskyldningen “.. Det er ikke min skyld – jeg er jo bare elev..”
Posted in Personligt
Leave a comment
TAKE THAT – BACK FOR GOOD :-)
Da jeg var teenager, var jeg Take That fan, mit værelse var fyldt med plakater, og alle mine lommepengene gik til blade, hvor bandet var nævnt, alle artikler mv. samlede jeg i min scrapbog. Dengang var det et kæmpe chok da drengene gik hvert til sit, så derfor var det med stor glæde 13 år senere, da TT blev genforenet – med eller uden Robbie.
I går søndag kom så dagen som jeg havde ventet på i ½ år, jeg skulle i Forum og gense TT, da lyset blev slukket i forum og Gary, Mark, Howard og Jason dukker frem på scenen er jeg 13 år igen, jeg hvinede som en teenager og mit hjerte hamrede derud af, jeg var fuld af forventninger og bare over lykkelig..
Det var så vildt, med et kunne jeg alle teksterne på de gamle sange… “It Only Takes A Minute”, “Relight My Fire” og “Could It Be Magic”, var blandt nogle af de gamle klassiker og jeg skrålede løs, hvinede og klappede så mine hænder var helt ømmer og røde..
Det var et formidabelt show, og ren entertainment fra drengenes side – en helt fantastisk oplevelse, jeg faldt i søvn med et væg til væg smil og har nynnet de gamle klassikere hele dagen i dag og tror jeg ender med, at drive min kæreste til vanvid med TT pop
Take That Back for Good – I hope
Posted in Personligt
Leave a comment
LONDON 25. – 29. OKTOBER 2007
Så er en forlænget weekend til London, sammen med Claus overstået.
Vi boede på et lækkert moderne hotel, Caesar Hotel, tæt ved Pattington station, Hydepark og Bayswater. Dette var vores udgangspunkt for sightseeing. Vejret var med os, det var lige et par grader varmere end herhjemme, så med en god trøje var vi klar til byens udfordringer.
Torsdag den 25. november
Torsdag var afrejse dag, uden problemer eller forsinkelser ankommer vi til London om eftermiddagen. Det tager lidt tid lige at finde ud af hvordan vi kommer til hotellet med toget, men vi fik købt nogle billetter og kommer af sted.
Om aften, gik vi en tur i området og finder en gade (har glemt navnet) med masser af restauranter og butikker. Vi ender på en kinesisk restaurant, hvor deres and er specialitet og nøj, det er den bedste and, jeg nogen siden har fået.. nam nam (aften efter aften kan vi så opleve kæmpe kø på restauranten, for at få and – så vi blev bekræftet, de var kendt for deres and)
Fredag den 26. november
Fredag tager vi ind til centrum af London, på sightseeing, først skal vi finde noget morgenmad og det bliver til et par sandwich. Så gik turen forbi Big Ben, en tur i Westminster Cathedral, og forbi The Houses of Parliament. – Claus blev skuffet over Big Ben, tror det er ligesom når turister kommer til Danmark og ser den lille havfrue. Big Ben er ikke så stor som forventet
Vi valgte at tage en båd tur op af Themsen og til Greenwich (Tidslinien). Under sejlturen kommer vi forbi en masse af Londons attraktioner, blandt andet Tower bridge, IBM (til Claus store fornøjelse
), m.m. – Vi havde en sjov guide på båden med en god sans for humor..
Om aften spiste vi i Greenwich, på en lokal burgerbar og fik en fantastisk milkshake og store lækre pomfritter. Vi gik under Themsen via. en tunnel og tog lokalbanen hjem. Inden vi tog tilbage til Hotellet tog vi ind til centrum, til Piccadilly Circus og Soho – sightseeing by night
Lørdag den 27. november
Lørdag sov vi længe, og efter en god frokost, gik vi en tur igennem byen og parken til Buckingham palace, for at se om dronningen var hjemme – og det var hun
(tjek billede)
Senere tog vi en tur i Harods og fik set juleudstillingen og købt nogle julekort.
Ellers var det bare en dag hvor vi tog det stille og roligt og slappede af.
Søndag den 28. november
I dag var jeg overladt til mig selv, da Claus skulle mødes med nogle kammerater og se NFL på wembley station. Så dagen stod på shopping. Vejret var desværre regn, men med paraply gik det.
Fandt en laaaaaaaang gade fyldt med tøjbutikker og andet godt, men må indrømme at det er for dyrt i London og du finder ikke rigtig noget du ikke også kan herhjemme.
Om aften gik jeg en tur i biffen og så “To dage i Paris”, det var eneste tøsefilm, men den kan ikke anbefales.
Mandag den 29. november
Hjemrejse dag. Vi skulle dog først rejse om aften så vi havde det meste af dagen. Vi startede dagen med at tage til Victoria station hvor vi satte kufferten i bagageboks, og fik en bagel på stationen. Dernæst gik turen til Hydepark, det var virkelig fint vejr og dejligt at gå en tur. Claus fik også lejlighed til at fotografere egern, blomster, og et par fugle.
Om eftermiddagen var vi på sushibar, og maden kørte rundt på det her lille bånd oppe på baren, så tager man bare hvad man vil have og betaler efter farve. Det var en super sjov oplevelse og noget jeg har fablet om længe at jeg gerne ville prøve.
Turen hjem til DK, gik fint og vi mistede igen ikke vores bagage.
Alt i alt har det været en god tur, vi har fået set en masse, hyggede os og slappet af
![]()
Posted in Personligt
Leave a comment